Japansk Foldeteknik
Japansk Foldeteknik er en kombination af folding af stoffer og syning. Blokkene kan laves i mange former og kan syes sammen til forskellige ting.
Hvis man forbereder blokkene hjemmefra er Japansk Foldeteknik velegnet sy-tøj til syklubben, til at tage med på rejser eller måske som sofa-arbejde, mens du ser tv.
Når du har syet en blok i Japansk Foldeteknik, har du syet både forside og bagside. De færdige blokke kan have forskellig form afhængig af, hvad du skal sy.
Du skal bruge to skabeloner. En skabelon til bagside/kant-stof og en skabelon til forside og mellemfoer. Skabelonerne bruges til at klippe stof efter og som presse-skabeloner.
Bagside/kant-stoffet skal klippes med 1 cm sømrum. Forsidestoffet og mellemfoeret skal klippes uden sømrum.
Pres sømrummene omkring kanten på skabelonen med strygejernet.
Fjern skabelonen og læg den anden skabelon ind. (Hvordan den skal ligge, afhænger af det mønster/den form, du vil sy.
Pres bagside/kant-stoffet omkring skabelonen.
Fjerne skabelonen og læg mellemfoer og stof ind istedet.
Hold bagside/kant-stoffet på plads med knappenåle og sy med quiltesting langs med ombukkene gennem alle lag.
Quilt blokkene.
Når du skal sy blokkene sammen, bliver det pænest, hvis du bruger Hollandske kastesting. Stingene ser ens ud på begge sider. Stingene kan syes i en kontrastfarve.
Læg blokkene mod hinanden, når du syer dem sammen. Stingene bliver ens på begge sider, så det betyder ikke noget, om de vender forside mod forside eller bagside mod bagside.
Her ligger blokkene fladt for at illustrere, hvordan stingene syes.
Her ligger blokkene fladt for at illustrere, hvordan stingene syes.
Vi har valgt at sy denne flotte skål. Du kan bestille mønster til den i onlineshoppen, I mønsteret er der skabeloner til 2 forskellige størrelser.
Kommentar
Efterlad din kommentar
* Påkrævet felt